Barselsgaver med længere levetid

Hos Begavet er vores filosofi, at den gode barselsgave skal kunne skabe glæde i hjemmet i mange år og følge barnet som et kært minde om den allerførste tid i livet.

Derfor udvælger vi vores gaver med fokus på sjæl og holdbarhed. Gaver, der tåler at blive kigget på og brugt - og som bærer en historie med sig, længe efter at den første tid er forbi.

Når en kollega går på barsel, er den naturlige impuls for mange af os at gribe ud efter de søde, velkendte ting: En lille body eller en hæklet suttesnor. Det er gaver givet med ren kærlighed og den bedste hensigt - og de spreder ofte også glæde i hverdagen her og nu.

Men virkeligheden i en børnefamilie er også, at de fleste allerede har rigtig meget babytøj, og at barnet vokser lynhurtigt. Efter få måneder (eller uger) er sparkedragten for lille, sutterne slidt op (hvis babyen overhovedet vil bruge dem), og tøjet givet videre til den næste familie i rækken. Dermed forsvinder gaven - og den fysiske påmindelse om hilsenen fra kollegerne - hurtigt ud af husstanden igen.

Vi tror på, at virksomhedens gave har potentiale til noget mere. Ved at vælge gaver med blik for det blivende, forvandler I barselsgaven fra et kortvarigt hverdagsforbrug til et varigt minde. En gave, der får en fast plads i hjemmet.

Lad os finde den rigtige gave

Barsel er et langt forløb med mange vigtige øjeblikke

En graviditet og et barselsforløb er en lang proces med op- og nedture. Der er perioder med overskud, og så er der perioder, hvor det at hænge sammen som menneske er en kæmpe kraftanstrengelse. Der er øjeblikke, der er meget private, og så er der øjeblikke, man har lyst til at dele med hele verden.

Barsel skaber også refleksion hos jeres medarbejdere. Nye prioriteringer og behov opstår, og afstanden til arbejdspladsen giver plads til at stille spørgsmålet: Er den her arbejdsplads stadig det rigtige sted for mig?

Mange tror, at barslen er en tid, hvor medarbejderen og familien skal have helt ro, men meget tyder på, at det hverken er i medarbejderens eller virksomhedens interesse at droppe kontakten fuldstændigt i barselsperioden. Men som med så meget andet, handler det om at finde balancen.

Som arbejdsgiver, leder eller kollega er det derfor vigtigt at overveje, hvad man gerne vil sige og hvornår. Og hvad man forventer af medarbejderen i den givne interaktion. Det er en balancegang, der kræver omtanke og forståelse for medarbejderens situation.

Når det gøres rigtigt, er barslen en afgørende mulighed for at vise medarbejderen, at de stadig er set, savnet og værdsat - og at der er plads til dem hos jer, også i deres nye forældreversion. Jo mere personlig og oprigtig anerkendelse medarbejderen oplever under barslen, desto stærkere tilknytning til arbejdspladsen og dermed lysten til at vende tilbage. Det gør altså en reel forskel at blive husket, også når man ikke er fysisk til stede.

Hos Begavet har vi specialiseret os i barselsgaver, der gør netop dét. Vi samarbejder med nøje udvalgte designere og kunsthåndværkere, som skaber meningsfulde gaver, som kan følge barnet og familien i mange år. Vores udvalg afspejler de tematikker, medarbejderen gennemgår i en livsforandrende tid, med henblik på at give medarbejderen en følelse af omtanke, nærvær og ægthed. Vi hjælper jer gerne med at ramme den rette tone.

Skat og moms

Alle gaver fra arbejdsgiveren er som udgangspunkt skattepligtige for medarbejderen, men en gave givet i forbindelse med fødslen af et barn sidestilles med store private mærkedage og er dermed skattefri ud fra lovgivningen omkring lejlighedsgaver.

Barselsgaver er altså i reglen skattefrie, og tæller ikke med i bagatelgrænsen på 1.400 kr. (2026) inkl. moms. For at gaven er skattefri forudsættes det dog stadig, at det er en tingsgave, at den ikke kan ombyttes til kontanter eller er et gavekort, der kan sidestilles med kontanter. Derudover må gavens værdi ikke være større end, hvad der almindeligvis anses for passende til lejligheden. Beløbet er altså ikke er nærmere defineret, men i praksis vil en gave op mod omkring 1.000 kr. inkl. moms for en barselsgave ikke give anledning til bekymring.

Skattereglerne er komplicerede, ændrer sig løbende og kan variere afhængigt af individuelle forhold. Har I spørgsmål til den konkrete håndtering, er jeres revisor altid det bedste sted at starte.